Orienteringskurser

Få bedre styr på kort og kompas

Er du voksen begynder eller let øvet ( 16 – 80 år ), og har du lyst til at få lidt bedre styr på kort og kompas, så bør du deltage i et af de tre kurser, som vi udbyder:

  • Kursus for begyndere
  • Kursus for letøvede
  • Kursus for øvede

Alle medlemmer, der har løbet orienteringsløb i mindre end 3 år, kan med fordel deltage i kurserne og drage nytte af det. Du vil bl.a. opleve: 1. Er det sådan, jeg skal gøre. 2. Er det det, jeg kan gøre i stedet for det, jeg gør. 3. Ja, det er derfor, jeg gør, som jeg gør. Nu kan jeg blive meget bedre.

Kursus for begyndere

Få bedre styr på kort og kompas

Kursus for begyndere for medlemmer i Ballerup Orienteringsklub.

Du indføres i orienteringskortets mysterier, og lærer om kompas. Du løber et orienteringsløb samt bliver orienteret om, hvad der er værd at vide som orienteringsløber.

Hvad forventer vi af dig:

Vi forventer, at du er interesseret i at lære om orienteringsløb. Vi forventer ikke, at du har kendskab til orienteringsløb. (Har du kendskab til orienteringsløb, og har du været ude og gennemføre en orienteringsbane, er det kun godt.) Når du har gennemført kurset, forventer vi at du kan gennemføre en begynderbane på egen hånd.

Kursus for letøvede

Få bedre styr på kort og kompas

Kursus for letøvede for medlemmer af Ballerup Orienteringsklub.

Kurset er en blanding af teori og praktik f.eks. kompassets anvendelse, Skridttælling, linieorientering, punktorientering, vejvalgsteknik og orienteringsteknik. Du lærer ved praktiske opgaver om kompassets anvendelse og at finde ud af, hvor du er på kortet.

Hvad forventer vi af dig:

Vi forventer, at du har gennemført kurset for begyndere i orientering, og at du har været i skoven og gennemført nogle orienteringsbaner. Eller at du har en orienteringserfaring, der mindst svarer til begynderkurset med hensyn til anvendelse af kort og kompas, og at du har gennemført lette/ mellemsvære orienteringsbaner.

Kursus for øvede

Få bedre styr på hvad du skal gøre, og hvordan og hvorfor du gør det

Kursus for øvede udbydes til medlemmer af Ballerup Orienteringsklub.

Vi forventer, at du på et tidspunkt har været igennem kursus for letøvede i orientering eller mindst har en orienteringserfaring der svarer til dette, da vi ”bygger videre” på tidligere indlærte færdigheder.

Kurset er en blanding af teori og praktik. Vi starter og slutter med et orienteringsløb, hvor der er mulighed for at anvende alt, du har lært på dette og de 2 foregående kurser. Der er gennemgang af vejvalg, og du hører om bomteknik, bomanalyse, orienteringstænkning og orienteringsanalyse.

Hvad forventer vi af dig
Vi forventer, at du har gennemført kursus for letøvede i orienteringsløb, og at du har været ude i skoven og gennemføre nogle mellemsvære / svære orienteringsbaner. Eller at du mindst har en orienteringserfaring, der svarer til vejvalgs- og orienteringsteknikken, der er gennemgået på kursus for let øvede i orientering, og at du har gennemført mellemsvære / svære orienteringsbaner.

Generelt for alle kurser

Praktiske oplysninger:

  • Kurset starter kl. 9:00 (mødetid 08.45 da vi starter dagen med at byde dig på en kop te eller kaffe og en bid brød)
    Vi forventer at slutte ca. 15.00
  • Deltagerantal: Max 20 personer. Minimum 5 personer.
  • Medbring dit gode humør, et kompas (kan evt. lånes), løbetøj, skiftetøj og en madpakke.
  • Du har mulighed for bad og omklædning i klubhuset
  • Kursusgebyr: Kursusgebyr 100,00 kr. indbetales til Jyske Bank, Finansnetbanken, Reg. nr. 6610, Konto nr. 2608381 ved tilmelding.
    Deltagelse er gratis for klubbens medlemmer.
    Ved manglende fremmøde efter tilmelding gælder samme regler som for divisionsløb (kursusgebyret forfalder til betaling).

Du skal tilmelde dig på formularen herunder eller på listen i klubhuset.

Tilmelding

Tilmelding til kursus
  1. Navn(*)
    Indtast navn
  2. Email(*)
    Indtast gyldig emailadresse.
  3. Vælg et eller flere af nedenstående kurser, hvis de udbydes p.t. Hvis der ikke tilbydes kurser, kan man ikke trykke på "send tilmelding".
  4. Vælg kursus(*)
    Vælg et kursus, der udbydes p.t.

 

Hvis der ikke udbydes kurser p.t. kan du skrive dig på mailinglisten, så du modtager en mail, når dit ønskede kursus bliver udbudt næste gang.

Mailingliste

Ballerup OKs mailingliste for kurser
  1. Indtast din email og dit navn samt din interesse samt vælg "tilmeld mail" for at modtage en mail et par måneder inden kursets afholdelse.
    Hvis du ønsker at framelde dig mailinglisten indtaster du din email og vælger "frameld mail".
  2. Navn(*)
    Invalid Input
  3. Email(*)
    Indtast gyldig emailadresse.
  4. Interesse i
    Invalid Input
  5. Tilmeld eller frameld(*)
    Du skal vælge "subscribe" (tilmeld) eller "unsubscribe" (frameld).

 

Klubhus

Egedal 

Egebjerghuse 27
2750 Ballerup 

 

Formand

Lars Hanghøj Petersen

 

Kasserer

Jørgen Skaarup

 

 

Webmaster

Flemming Mæng

 

 

Klubbens konto

Jyske Bank, Finansnetbanken, Reg. nr. 6610, Konto nr. 2608381