Kære BOK-løber

Så er det snart Midsommer, og det betyder traditionen tro, at BOKs Midsommerarrangement står for døren.

Kom og vær med fredag den 21. juni 2019 fra kl 17:30, hvor der på Egedal vil være grillmad og hygge i den lyse sommeraften.

Bemærk, at der ikke vil blive arrangeret løb forud for spisningen, men du er selvfølgelig altid velkommen til at løbe en tur i skoven nu du skal på Egedal ;-)

Kl. 18.00 vil der blive budt på grillbøffer, pølser, salater og brød.
Derefter vil der være te, kaffe og lidt sødt.

Øl, vand og vin kan købes til rimelige priser.

Også i år er maden gratis for BOK-medlemmer!
Familiemedlemmer og andre gæster er velkomne, men skal betale 50,- kr. for maden.

Til et sådant arrangement er der selvfølgelig brug for nogle hjælpere, så når du tilmelder dig arrangementet, har du også mulighed for at byde ind med, hvad du vil hjælpe med. Har du udlæg, så gem dine bonner, og så vil du efterfølgende blive modregnet.

Du bedes tilmelde dig senest søndag d. 16. juni 2019 til arrangementet (angiv venligst kun 1 person pr. tilmelding) ved at klikke HER

Med venlig hilsen

Helle M. Frederiksen