Kære BOK-løber

Nu er der teknik-træning igen.  Se også vores ballerup ok's facebook kalender for de enkelte dage her https://www.facebook.com/pg/balleruporienteringsklub/events/

Tekniktræningen er for alle aldre og for alle sværhedsgrader, og det er gratis ;-) 

Vi træner som sædvanlig sammen med Farum OK, Allerød OK, Kildeholm OK og OK73, og det er Mascha fra Farum OK, som igen i år står for træningen og laver banerne. Det plejer hun at gøre rigtig godt, så herfra skal lyde en stor opfordring til at få noget god og gratis o-teknisk træning. 

I sæsonen er der altid 3 baner:

  • Let ca. 3 km – en almindelig bane på et almindeligt kort, hvor man har mulighed for at følge stier, grøfter, bevoksningsgrænser, hegn eller andre ”linjer” for at finde frem til posterne. Denne bane er både for ungdomsløbere og nye i sporten (voksne).

  • Mellemsvær ca. 4 km – oftest med et teknisk moment, men på almindeligt kort. Denne bane er et mellemtrin mellem let orientering (hvor man kun følger ledelinjer) og svær orientering (hvor man primært løber uden for stier). Derfor har de fleste stræk på denne bane 2 vejvalgsmuligheder: et sikkert langs med ledelinjer og et mere udfordrende lige-på-vejvalg. Denne bane er til de rutinerede ungdomsløbere og voksne, som har løbet o-løb et par gange.

  • Svær ca. 6 km – altid med et teknisk træningsmoment, oftest på kort hvor en del signaturer er fjernet (f.eks. kort uden stier, eller kurvekort). Der trænes primært basisfærdigheder, som brug af kompas, kurveforståelse, kortlæsning, forenkling – alt det man skal kunne på en svær bane. Denne bane er for de rutinerede løbere eller for dem som gerne vil udfordres.

Første instruktion er kl. 17:15, bagefter ca. hver 15. minut.

 

Dato Skov Mødested Moment
15/08 Lille Hareskov P Hareskoven 2, Skovlystvej, 55.760287, 12.374773 Fin orientering/perlekæde
22/08 Nørreskoven P ved Furesøbad, 55.802227, 12.386387 Fin orientering/korridor-kompas-kombiøvelse
29/08 F.Lillevang mm P på Regimentsvej, 55.823095, 12.339286 Fin orientering/postbeskrivelser
05/09 Tokkekøb Hegn P på Kongevejen (55.880920, 12.372200) Vejvalg/bane med maskeringsområder
12/09 Nørreskoven P ved Furesøbad, 55.802227, 12.386387 Vejvalg/bane med valgfrie poster
19/09 Ravnsholt P Bregnerød Skovvej (55.853273, 12.357735) Ledelinjer/linijeløb
26/09 Tokkekøb Hegn P på Stumpedyssevej, 55.886854, 12.392868 Kortlæsning/løb uden kompas
03/10 Lille Hareskov P Skovlystvej/Fægyden (55.772517, 12.386352) Runder med forskellige øvelser
10/10 Ganløse Ore P på Farumvej (55.813578, 12.302950) Multimoment