Tekniktræning - Nørreskoven

Fra Torsdag 22 August - 17:15 indtil Torsdag 22 August - 18:30
Skrevet af Michael Møller
Kategorier: Facebook
Hits: 112
Lokation: https://goo.gl/maps/QQBFDKMSwE4sRN8d9 Skov: Nørreskoven Moment: Fin orientering/korridor-kompas-kombiøvelse Generelt om tekniktræning: Tekniktræningen er fælles for flere klubber bla. Ballerup OK, og arrangeres af Farum OK, og er et tilbud til alle medlemmer, der gerne vil blive bedre til alle de elementer i orienteringssporten, der gør at vi kommer hurtigt og sikkert frem mellem posterne. Der er tekniktræning hver torsdag i forårs- og efterårssæsonen. Om vinteren, når det er mørkt, er der i stedet løbetræning fra klubhuset. Se kalenderen nedenfor. I sæsonen er der altid 3 baner: Let ca. 3 km – en almindelig bane på et almindeligt kort, hvor man har mulighed for at følge stier, grøfter, bevoksningsgrænser, hegn eller andre ”linjer” for at finde frem til posterne. Denne bane er både for ungdomsløbere og nye i sporten (voksne). Mellemsvær ca. 4 km – oftest med et teknisk moment, men på almindeligt kort. Denne bane er et mellemtrin mellem let orientering (hvor man kun følger ledelinjer) og svær orientering (hvor man primært løber uden for stier). Derfor har de fleste stræk på denne bane 2 vejvalgsmuligheder: et sikkert langs med ledelinjer og et mere udfordrende lige-på-vejvalg. Denne bane er til de rutinerede ungdomsløbere og voksne, som har løbet o-løb et par gange. Svær ca. 6 km – altid med et teknisk træningsmoment, oftest på kort hvor en del signaturer er fjernet (f.eks. kort uden stier, eller kurvekort). Der trænes primært basisfærdigheder, som brug af kompas, kurveforståelse, kortlæsning, forenkling – alt det man skal kunne på en svær bane. Denne bane er for de rutinerede løbere eller for dem som gerne vil udfordres. Første instruktion er kl. 17:15, bagefter ca. hver 15. minut. Ballerup OK: Der er tit mulighed for fælleskørsel fra Ballerup OK's klubhus. Farum OK: Der er mulighed for fælleskørsel fra klubhuset (Ryttergårdsvej 104) kl. 17:00.