Ja, desværre, meddelelsen kom her til aften - også nok lidt ventet, efter at restriktionerne med forsamlingsloftet på 5 personer nu er forlænget til d. 28. februar!

Arrangørklubben HTF skriver på deres hjemmeside: 

"Det er med blødende hjerte, at OK HTF her til aften har taget beslutningen om, at aflyse påskeløbet 2021. Corona nedlukningen bliver ved med at blive forlænget og vi kan ikke se at vi skal kunne klarer, at lave et påskeløb med en måneds varsel uden at kende den månedens restriktioner.

Vi vil i påsken i stedet tilbyde nogle Corona venlige løb, for dem som muligvis er på Rømø alligevel. Mere information om det vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Vi håber på at vi kan for lov til, at gennemfører vores Vikingedyst i juli måned og håber at mange har lyst til at komme der.

På vegne af OK HTF - Lars Klogborg - Formand"

Nordjysk 2-dages, der skulle afholdes i Rold Skov midt i marts er også aflyst - og OK Roskilde, der skulle have afholdt DM nat i Hvalsø-skovene i marts, meddeler, at 

"Pga uvished om Corona restriktioner er DM nat flyttet fra 20 Marts til en lørdag i November. Mere info følger så snart datoen foreligger"