Husk!!! at det er på torsdag d. 26.1. kl. 19 på Egedal, at Ballerup Orienteringsklub afholder sin årlige generalforsamling.

 

En dagsorden for generalforsamlingen kan ses andetsteds her på nyhedsoversigten, og bestyrelsens beretning for det forgangne år 2022 kan nu læses ved på bjælken øverst at gå ind på klubben - bestyrelse - referater! Og husk, at du inden lige skal logge dig ind først!

 

Der vil på generalforsamlingen være mulighed for at kommentere både beretning og andet, og i øvrigt få en god snak om klubben med både bestyrelse og andre medlemmer.

Desuden vil der blive fremlagt regnskab, kontingent og budget for det kommende år, og skulle du være interesseret i at være med til at bestemme, hvad der skal ske fremover, så er der valg til både bestyrelse, revisor og diverse udvalg.

 

Der vil være et let traktement med brød og pålæg samt te og kaffe undervejs!

 

Vi glæder os til at se rigtig mange medlemmer torsdag aften!

 

Mvh. Bestyrelsen