Søndag d. 14. april afholder klubben divisionsmatch i Vestskoven med stævneplads ved Albertslund Stadion, og da vi forventer mange løbere, vil der også være brug for en del hjælpere til de forskellige opgaver, der følger med et sådant arrangement. Så hvis du har tid og lyst til at bruge et par hyggelig timer eller mere, alt afhængig af opgavens art, sammen med dine klubkammerater, så send mig fluks en mail - gerne med ønsker til opgave(r) og evt. hvornår du kan - eller ikke kan - hjælpe. 

Vi skal bruge hjælp til følgende (alle tider er ca.-tider): Klargøring af stævneplads, opsætning af telte, resultattavle skilte mv. (Kl. 7-9.30), Postudsætning (Kl. 7-9), Postindsamling (fra kl. ca. 14.30-15, afhænger af deltagertal og sidste start), Parkering (Kl. 9-12), Start (Kl. 9-13, afhænger af deltagertal og sidste start), Beregning i mål (Kl. 9-14) - og salg af åbne baner (Kl. 9-12), Væskepost ved mål (Kl. 9-14).

Mange af opgaverne kan opdeles, første start er kl. 10, sidste start ca. kl. 13, banerne er godkendt af Naturstyrelsen og vi har også bestilt forårsvejr med solskin og fuglesang.

Du kan læse mere om løbet i indbydelsen, der er publiceret her på hjemmesiden - mail sendes til stævneleder Lars Hanghøj: lhp@dbc.dk

Hold i dag

Instagram