Efter weekendens testløb i det midtjyske har juniorlandstræneren sat navn på de løbere, der skal repræsentere Danmark ved sommerens internationale ungdomsmesterskaber – Junior VM (JWOC) i Sverige og Ungdoms EM (EYOC) i Slovenien.

Ballerup OK bliver igen i år repræsenteret på den internationale scene, idet Rune Cederberg er blevet udtaget til EYOC i H18-klassen. Dermed venter der endnu en stor international oplevelse, når turen i slutningen af juni går til Slovenien for at konkurrere i de danske farver.

Rune har allerede erfaring med de særlige terræntyper, som venter i området omkring Nova Gorica. I sommeren 2024 løb han i flere af naboterrænerne, hvor han som førsteårs H16-løber viste, at han mestrer både de kontinentale og halvalpine terræner, som området er kendt for.

Det bliver derfor spændende at følge Rune og de øvrige danske løbere ved både EYOC og JWOC hen over sommeren.

Fakta om mesterskaberne
EYOC 2026
25.-27. juni 2026
Nova Gorica, Slovenien
https://www.eyoc2026.si/

JWOC 2026
29. juni – 4. juli 2026
Karlskrona, Sverige
https://www.jwoc2026.se/

Læs også Dansk Orienterings-Forbunds nyhed om udtagelserne:
https://do-f.dk/nyhed/9681-her-er-holdene-til-jwoc-i-sverige-og-eyoc-i-slovenien


Hold i dag

Instagram